Dataopsamling Af Tyverialarm IIOT 4.0: 8 koraka

2024 Autor: John Day | [email protected]. Zadnja promjena: 2024-01-30 09:35

Dette projekt i faget IIOT er en videreudvikling af en

tyverialarm, som jeg har lavet på en Arduino i et tidligere projekt. Der er i dette projekt blevet fokuseret på lagring af de data, jeg får fra min tyverialarm, samt at lave et brugerinterface. Podaci bliže zaostaju u bazi podataka, u tablici s 3 kolona, za najjače standarde, za vrijeme Arduinoena i za programiranje i vremensku oznaku za računare. Når alarmen tænder, skal der kunne šalje besked tilbage til Arduinoen om at den skal tilbage til startstandstand.

Korak 1: Materijal

Arduino projekt tyverialarm

Arduino osjetnik na dodir

Arduino RGB lampe

Arduino trykknap

Vodeći Arduino i PC

Oglasna ploča

NODE-crveni softver

WAMP SQL Server

Korak 2: Softver

Za komunikaciju mellem baze podataka i Arduina, brugg brugt programmet NODE-red. Ja dette program kan man ved hjælp af blok programmering kommunikere med Arduinoen. Derfra kan jeg kommunikere med databasen.

Za slanje podataka, imate WAMP SQL Server, neku bazu podataka, grafičko sučelje i grafičko sučelje i mySQL sučelje do NODE-crveno.

Tidligere projekt

I et tidligere projekt har jeg lavet en tyverialarm på Arduinoen. Denne tyverialarm har jeg genbrugt. Den virker ved at alarmen er slået til eller fra. Hvis den er slået til og en touch sensor bliver aktiveret, vil alarmen gå i gang. Den skal så kunne slås fra igen ved at trykke på en knap, som sætter den tilbage til starttilstanden.

Korak 3: Arduino

Arduino pošiljatelj upitao je hvor lang tid den har kørt og dens

alarmtilstand. Så længe den ikke er aktiveret vil den sende besked, hver gang der skiftes tilstand. Hvis den bliver aktiveret, vil den blive ved med at sende besked om, at den er aktiv. Samtidig modtager je zatražio od NODE-red om pri alarmiranju aktivnih i skalnih postavki do normalnog stanja.

Korak 4: Baza podataka

Hver gang der sker en ændring af tilstanden for alarmen

bliže følgende podaci lagret i baza podataka: Den nuværende tilstand, hvor lang tid Arduinoen har kørt, samt et timestamp, der fortæller nuværende tidspunkt.

U bliskoj komunikaciji s bazom podataka s SQL-om pokrećite mySQL. Jeg har lavet en tabel, som fortæller alarmtilstanden, hvor mange ms Arduinoen har kørt og et timestamp der fortæller tidspunktet det er blevet registerreret. Za skrivene podatke o podacima i bazama podataka, NODE-crveni lavet s funkcijom, umetnuti do tabele. Jer at undgå gentagelser, har jeg lavet en regel, at hvis alarmtilstanden er den samme som den forrige, bliver der ikke tilføjet linjer. Den er lavet ved at jeg selecter den seneste tilføjede linje efter date og sammenligner med alarmtilstanden fra Arduinoen.

Jeg bruger en inject til at finde den seneste aktivering af alarmen hvor den fortæller hvornår det skete. Njezin bruger jeg igen select til at finde den seneste røde alarm.

Korak 5: Crveni čvor

I NODE-red styler man communikation og databaseopdateringer.

Programering foregår som javascript.

Herunder se nalazi s NODE-crvenim programom, najboljim od 11 komponenata.

Komponenten arduino I er en forbindelse til Arduinoen. Podatci o izmjeni podataka iz Arduinoena. Disse data er en alarmtilstand and antal ms Arduinoen har krtrt adskilt af komma og de bliver videresendt til både split og tilsql.

Komponenten split modtager data fra arduino I og opdeler dem efter komma, for derefter at sende dem videre til navn og reset.

Komponenta za navigaciju i nadzornu ploču osjetila, tako da je aktuelna do alarma.

Komponentno resetiranje ima javascript funkciju, pa ga podcrtajte jer je to kommetni alarm. Ja så fald šalje resetiranje videa do arduina Q.

Komponenten arduino Q er en forbindelse til Arduionoen, som resetter den.

Komponentni tilsql je en javascript funkcija, som splitter de to beskeder, hvor den første bliver lagt ind som tid og næste som alarm. I denne funktion laves muligheden for at der kun bliver umetnuto nye værdier når alarmtilstanden ændres. SQL fra denne funktion baza podataka i ažuriranje baze podataka preko tyven forbindelsen.

Komponente su uključene u forbindelse za bazu podataka, a zatim odaberite udruženje za odabir i umetanje.

Komponenta ubrizgava i aktivira periodični periodik u razdoblju od 15 sekundi, pa je potrebno uključiti tidspunktet za automatsko javljanje alarma iz baze podataka. Ovaj tidspunkt šalje video do trenutka alarma.

Komponente su noderirane i uspostavljene do baze podataka, pa ubrizgajte udnytter do odabira.

Komponenta msg. Plaćanje učitavanjem do trenutka uklanjanja pogrešaka komponenti i do trenutka kada se dobije rezultat koji se nalazi na kraju.

Komponenta za alarm je osjetljiva na dashboardet, kao modtager tidspunktet za ubrizgavanje.

Nadzorna ploča je uključena ili isključena, ima alarmni standard, određuje komponente i komponente za navigaciju, stranu na strani ventilatora i tidspunktet za sporedni alarm alarma, zatim definiraj komponente komponente za alarm, zatim označite vremensku oznaku na strani stranice.

Korak 6: Testirajte

Jeg har testet programmet ved at køre simulationer med

Arduinoen og kigge i tabellen, om de rigtige data bliver logget. Desuden je uključen u nadzor između nadzorne ploče i konstatuje se u trenutnom stanju alarma i tidspunktet radi automatskog alarma.

Problem je objavljen pri odabiru alarma, ispisan je objekt, ali je potrebno ukloniti tekst u sljedećem tekstu. Det betyder, at det skal converteres fra object til string. Dette har jeg ikke fundet løsningen på.

Den eneste måde at resette Arduinoen på er ved at deploy’e i NODE-red. Der er ikke kodet en metode for at rydde tabellen i databasen andet end at gøre det manuelt.

Korak 7: Videreudvikling

Der kan være udvikling i forhold til databasen i at kunne

rydde tabellen. Čovjek kan også vise tabellen eller udtræk fra den på f.eks. Nadzorna ploča.

På dashboardet kan der være et skema over tabellen, som viser de seneste inserts, og en lampe i stedet for text for tilstanden af alarmen.

Der kunne implementires knap for reset of rød alarm. En anden knap til at tømme tabellen for data. Der kunne være muligheder for at tjekke alarmmen for weekend eller helligdage. Hvor den skal kunne resette sig selv.

Korak 8: Konkluzija

Jeg har lavet en datalagring på en database der lagrer alarmtilstanden

i en tabel, hvorfra kan man tage seneste alarmtilstand. Der er lavet en grafisk brugergrænseflade, som viser nuværende tilstand samt tidspunktet for seneste alarmtilstand. Razgovarajte o tome da programirate NODE-crveno za grafiku i programiranje muškog WAMP SQL servera te da ga ne koristite u lave bazi podataka.

Jeg har med dette projekt lært at lave en database, samt kommunikation mellem forskellige programmeringssystemer. Jeg brugt NODE-red do communikere data from et Arduino projekt til internettet og en relationsdatabase. Databasen er anvendt til dataopsamling og som datagrundlag for brugergrænsefladen. Jeg har brugt NODE-red til at lave et funkcionelt layout af projekatat og til design af brugergrænsefladen.